Vores tilgang

Vi er overbeviste om, at det gode hverdagsliv er noget, vi skaber sammen, men også at det ikke opstår af sig selv. Hverdagslivet på Fælledgården er dermed et tæt sammenspil mellem beboere, medarbejdere, pårørende, frivillige og naboer. Vi mener, at Fælledgårdens beboere skal have mulighed for at have en hverdag og dyrke interesserne fra før, man flyttede ind. Det er det, vi mener, karakteriserer fremtidens plejeboligcenter.

Aktiviteter i hverdagen

Fælledgården har en aktivitetsgruppe, som i samarbejde med beboere, pårørende og vores omkringliggende naboer er med til at skabe en bred vifte af muligheder for udfoldelse i dagligdagen. Fælledgården har en række kerneaktiviteter, der understøtter vores holdning om musik, bevægelse og kreativitet i dagligdagen. 

 

Faciliteter

På Fælledgården finder du en række faciliteter, der er med til at understøtte det gode hverdagsliv. Disse tæller blandt andet en tandlæge, frisør, café, kirke med gudstjeneste, inden- og udendørs træningsredsskaber og meget andet. Hvilke faciliteter, du ønsker at benytte, er helt op til dig. 

Frivillig på Fælledgården

På Fælledgården er vi rigtig heldige at have en række frivillige, som hver især bidrager til hverdagen på Fælledgården. Frivillige på Fælledgården indgår naturligt i hverdagen, og bygger på en gensidig forventningsafstemning med vores frivilligekoordinator. 

Arkiv

Fælledgårdens arkiv giver dig mulighed for at kigge tilbage i tiden. Vi har samlet nyhedsbreve, velkomstpjece og andre udgivelser, som kan have relevans for dig som beboer på Fælledgården eller pårørende.